Virksomhedsregnskab 1998

Transkript

1 Virksomhedsregnskab 1998 Det Danske Filminstitut Det Danske Filminstitut har været igennem en længere omstillingsproces siden vedtagelsen af den nye filmlov i 1997, der lagde de tre institutioner Statens Filmcentral, Det Danske Filmmuseum og Det Danske Filminstitut sammen til én ny institution. Dette virksomhedsregnskab er det første fra det nye Filminstitut. Indholdsfortegnelse Kolofon Hele publikationen uden billeder og grafik Udgiver: Det Danske Filminstitut Vognmagergade København K Telefon: Fax: dfi@dfi.dk Version 1.0 den 17. maj 1999 Copyright (c) Det Danske Filminstitut 16:25:56]

2 Virksomhedsregnskab 1998 [Forside] [Gå til bund] Indholdsfortegnelse 1. Forord 2. Beretning 3. Regnskab 4. Resultatanalyse 5. Personale og organisation 6. Anlæg 7. Påtegninger Bilag [Forside] [Top] Det Danske Filminstitut Version 1.0 den 17. maj 1999 Copyright (c) Det Danske Filminstitut 16:25:59]

3 Virksomhedsregnskab 1998 [Forside] [Indholdsfortegnelse] [Gå til bund] Kolofon Titel Virksomhedsregnskab 1998 Forfatter Det Danske Filminstitut Anden bidragyder Erik Molberg Hansen (foto), Ole Kragh-Jacobsen (foto), Bård Løvvig (foto), Lars Høsted (foto), Jesper Høm (foto), Odd Steinar Tøllefsen (foto), Birger Vilén-Petersen (foto), Mikkel Alexander Grabowski (foto). Udgiver/forlægger Det Danske Filminstitut Ansvarlig institution Det Danske Filminstitut Copyright Det Danske Filminstitut Emneord Film, DFI, Det Danske Filminstitut, dansk film, Virksomhedsregnskab 1998, filmlov, filmhus, filmstøtte, filmproduktion, filmdistribution, spillefilm, kortfilm, dokumentarfilm, børnefilm. Resumé Det Danske Filminstitut har været igennem en længere omstillingsproces siden vedtagelsen af den nye filmlov i 1997, der lagde de tre institutioner Statens Filmcentral, Det Danske Filmmuseum og Det Danske Filminstitut sammen til én ny institution. Dette virksomhedsregnskab er det første fra det nye Filminstitut. Sprog dan ISSN ISSN: X Pris for læsning DKK 0,- Pris for download DKK 0,- URL Version 1.0 Versionsdato Format htm;jpg;txt Inventarliste index.htm, inde0001.htm, inde0002.htm, inde0003.htm, inde0005.htm, inde0006.htm, inde0007.htm, inde0008.htm, inde0009.htm, inde0010.htm, inde0011.htm, inde0012.htm, inde0013.htm, inde0014.htm, inde0015.htm, inde0016.htm, inde0017.htm, inde0018.htm, inde0019.htm, inde0020.htm, inde0021.htm, inde0022.htm, inde0023.htm, indhold.htm, kolofon.htm, indx0000.htm, indx0001.htm, indx0002.htm, indx0003.htm, indx0004.htm, indx0005.htm, indx0006.htm, indx0007.htm, side7.jpg, side9.jpg, side13.jpg, skema1.jpg, side17.jpg, side22.jpg, skema2.jpg, side25.jpg, skema3.jpg, side27.jpg, side30.jpg, side31.jpg, side35.jpg, skema4.jpg, side39.jpg, side41.jpg, forsiden.jpg, logo.jpg, x_links.txt, clean.htm Den trykte udgaves ISSN :26:00]

4 Publiceringsstandard 1.0 [Forside] [Indholdsfortegnelse] [Top] Det Danske Filminstitut Version 1.0 den 17. maj 1999 Copyright (c) Det Danske Filminstitut 16:26:00]

5 for Det Danske Filminstitut 1. Forord v/bestyrelsesformand Ib Bondebjerg Det Danske Filminstitut har siden vedtagelsen af den nye filmlov i 1997 været igennem en længere omstillingsproces, både strukturelt og med hensyn til udviklingen af langsigtede strategier og handlingsplaner var et afgørende vendepunkt i denne udvikling. Strukturen faldt endeligt på plads, handlingsplanen blev udsendt og vigtigst af alt: et meget bredt politisk flertal vedtog i to omgange at sikre midlerne til handlingsplanens gennemførelse. De nye midler vil slå igennem med stigende styrke fra 1999 og frem til 2002 og giver en enestående mulighed for at konsolidere og videreudvikle den kvalitet og den nationale og internationale succes, dansk film har oplevet de senere år. Succesen bygger på en mangeårig indsats på flere fronter og på et samspil mellem de offentlige institutioner i den danske filmkultur og en lille, men kreativ filmbranche med en bred vifte af talenter inden for mange genrer. Den danske filmbranche har formået at udvikle ny styrke trods de vanskeligheder, der knytter sig til at tilhøre et lille sprogområde. Da det internationale gennembrud for dansk film startede med Gabriel Axel og Bille August i slutningen af 1980 erne, var det de store episke film, der fangede opmærksomheden. Men i 1998 beviste Lars von Trier og Thomas Vinterberg, og i 1999 Søren Kragh-Jacobsen, med deres dogmefilm, at begrænsningen kan være en kunstnerisk styrke. Dansk film er ikke bare de få og meget succesfulde danske spillefilm, som fylder i spalterne og medierne. Filminstituttets virksomhedsregnskab for 1998 viser endnu engang, at den danske filmkultur, selv med de hidtil begrænsede midler, har en stor mangfoldighed. Vi har en stærk børnefilmtradition både på spillefilm og kort- og dokumentarfilm. Vi har en historisk stærk og vital dokumentarfilmtradition, og vi giver plads til, at eksperimenter og værksteder kan sikre adgang for de nye kreative vækstlag. Mange af disse film har deres eget solide, nationale kredsløb og publikum; men også internationalt formår både dansk dokumentarfilm og værkstedsproduktioner og danske børnefilm at hente mange priser, som det fremgår af regnskabet. Dansk film skulle med de nye midler være i stand til at fastholde og konsolidere denne mangfoldighed, som er forudsætningen for øget kunstnerisk kvalitet og succes. Midlerne skal bruges til at øge både kvantiteten og kvaliteten, til at sikre et stadigt større nationalt publikum til dansk film og til at udvide dansk films samspil med nordisk og europæisk filmkultur. Ofte mere usynligt, men mindst lige så vigtigt som selve filmene, er det store arbejde som konstant skal gøres for at sikre distribution og formidling af dansk film og viden om film og for den filmiske kulturarv. Når filmene er udspillet i biograferne, skal de sikres et langt og aktivt efterliv på linje med andre kunstværker. Det kræver en særlig og styrket indsats, som også er højt prioriteret. Forholdet til de mindste, til de kommende generationer af filmbrugere er et centralt indsatsområde for dansk filmkultur. Oprettelsen af Center for Børne- & Ungdomsfilm i 1998 repræsenterer Filminstituttets øgede satsning på både national og international formidling. I de kommende år vil denne indsats blive fulgt op med øgede produktionsmidler og initiativer, der skal styrke den audiovisuelle produktion for børn og unge. Den audiovisuelle mediesektor vil efter alt at dømme være en af de stærkest voksende sektorer globalt set i det næste årti. Samtidig banker nye medier og teknologier på døren. I 1998 tog Filminstituttet derfor også initiativer til nye samarbejdsformer mellem tv og film. Et øget og kreativt samarbejde mellem tv og film er en vigtig del af fremtidens nye mediekultur, som givetvis også vil omfatte nye typer af multimedietilbud. Et styrket samarbejde er en forudsætning for samlet at kunne klare fremtidens internationale udfordringer og samarbejder var et godt år for Filminstituttet og for dansk film som helhed, og de mange nye midler må tages som udtryk for en politisk erkendelse af filmens centrale kulturpolitiske betydning i fremtidens mediekultur. Men den proces, som blev sat i gang med Filminstituttets nye struktur og handlingsplan, kræver en stor indsats i de kommende år. Der er grund til at glæde sig over laurbærrene - ikke til at hvile på dem. 2. Beretning 16:26:01]

6 2.1. Hovedformål og opgaver Det Danske Filminstitut er oprettet ved lov nr. 186 af 12. marts 1997 som en sammenlægning af de tre tidligere institutioner Det Danske Filminstitut, Statens Filmcentral og Det Danske Filmmuseum. I henhold til filmloven er Filminstituttets hovedformål at fremme filmkunst, filmkultur og biografkultur i Danmark gennem varetagelsen af følgende opgaver: 1. At yde økonomisk støtte til manuskriptudarbejdelse, udvikling, produktion, lancering og forevisning af danske film og at sikre distribution af danske film. 2. At udbrede kendskabet til danske og udenlandske film i Danmark og at fremme salget af og kendskabet til danske film i udlandet. 3. At sikre bevarelsen af film og dokumentationsmateriale om film, at indsamle film- og tv-litteratur, at forske og at gøre samlingerne tilgængelige for offentligheden. 4. At sørge for et bredt udbud af publikumsrettede aktiviteter om film. 5. At sikre en løbende dialog med filmbranchen og væsentlige brugergrupper om Filminstituttets virksomhed. 6. At fremme professionelt eksperimenterende filmkunst og talentudvikling gennem drift af værksteder. 7. At sikre produktion af oplysende film bl.a. til undervisningsbrug. Filminstituttet kan endvidere yde støtte til andre aktiviteter til fremme af filmkunst, filmkultur og biografkultur i Danmark samt yde støtte til Det Danske Filmstudie og anden filmstudievirksomhed Målsætninger Med samlingen af det statslige filmengagement i Det Danske Filminstitut er der skabt en organisation med fælles ledelse, identitet, mål og strategier. Filminstituttet varetager i sin nye form produktionsstøtte til alle typer af film. Filminstituttet har til opgave at være det centrale sted for sikringen af et kunstnerisk kvalitetstilbud til danskerne. Instituttets støttepolitik skal således sikre et filmudbud, der udtrykker og fastholder dansk kultur, sprog og identitet. Filminstituttet har en bred distributions- og formidlingsopgave og er det centrale sted for indsamling og bevaring af film og filmviden. Filminstituttet skal samtidig sikre dansk films internationale stilling og være med til at fremme det internationale samarbejde. Det Danske Filminstitut har på dette grundlag følgende tre hovedaktivitetsområder: Støtte til produktion og udvikling af danske film Distribution og formidling Bevaring, forskning og forevisning. Den omstillings- og udviklingsproces, Filminstituttet er i gang med, har til hensigt også at rationalisere og effektivisere organisationen og derved sikre, at de offentlige midler til dansk film bruges på den mest hensigtsmæssige måde. Filminstituttet indgår i 1999 en resultatkontrakt med Kulturministeriet, hvori de konkrete mål for perioden vil blive fastlagt Resultater og væsentlige begivenheder 1998 har været et omstillingsår for Filminstituttet, hvor hovedvægten har været lagt på interne omlægninger af arbejdsfunktionerne med henblik på at sikre effektiv udnyttelse af de nye midler til filmområdet. Disse processer har krævet en betydelig ressourceindsats, hvilket har påvirket virksomhedens resultat i :26:01]

7 Ny organisation Det Danske Filminstitut har i 1998 gennemgået en organisationsomlægning i medfør af Filmloven af De tre tidligere filminstitutioner indgår i den nye enhedsorganisation, som er opbygget omkring de overordnede funktionsog forvaltningsområder. Disse er: Produktion & Udvikling Distribution & Formidling Museum & Cinematek Administration Med ansættelse af en ny direktion bestående af direktør, områdedirektører samt administrationschef er der etableret en egentlig fællesledelse for organisationen. Det er den overordnede strategi at gøre den nye organisation mere offensiv, end de gamle institutioner har været. Som samlet organisation skal Det Danske Filminstitut være en stærk mod- og medspiller og forhandlingspartner i forhold til den nationale og internationale film- og medieindustri. Den uafhængige faglighed og integritet er en vigtig faktor for at kunne fungere som et reelt overordnet organ for helheden og for at kunne skabe troværdighed omkring instituttets beslutninger. Som et væsentligt nyt element i organisationen etableredes i sommeren 1998 Center for Børne- & Ungdomsfilm, som en forløber for Filminstituttets styrkede indsats på børne- og ungdomsfilmområdet. Handlingsplan Filminstituttet fremlagde i april 1998 en konkret fireårig handlingsplan til styrkelse af dansk film som helhed og til fremme af indsatsen for bevarelsen og formidlingen af filmkunst, filmkultur og biografkultur i Danmark. Det overordnede sigte med handlingsplanen er over de næste 4 år at øge antallet af film og fastholde og videreudvikle kvaliteten af dansk film, samt at sikre en større og moderniseret distribution og formidling af film, at fremtidssikre den filmhistoriske kulturarv og at øge tilbuddene til publikum, herunder specielt børn og unge, samt til uddannelsessektoren. Filmpolitisk satsning på finanslov 1999 Filminstituttets handlingsplan blev modtaget særdeles positivt både af kulturminister Elsebeth Gerner Nielsen og de fleste af de politiske partier. Regeringen besluttede derfor som led i en kulturpolitisk styrkelse af dansk film at øge bevillingen til filmområdet med i alt 50 mio. kr. i 1999, 100 mio. kr. i 2000 og 150 mio. kr. i 2001 og Der er efterfølgende i februar 1999 indgået en aftale mellem partierne R, S, V, K, CD, SF og EL, der indebærer en bred politisk opbakning til denne markante satsning. Aftalen af 24. februar 1999 er en politisk bekræftelse af det forhold, at hvis dansk film skal fastholde og styrke sin position som en afgørende kulturfaktor i fremtiden, er der brug for stærkt forøgede midler til både produktion, distribution, formidling og bevaring. Øgede tilskudsmidler er forudsætningen for at opretholde en rimelig balance mellem udbuddet af danske og udenlandske film og andre medieprodukter og dermed sikre synligheden af den danske produktion. Dansk film i 1998 Antal solgte billetter i de danske biografer steg i 1998 til over 11 mio., det højeste billetsalg i over ti år. Dansk films markedsandel ligger i gennemsnit på 18 procent for de sidste tre år den højeste i Norden og en af de højeste i Europa i I 1998 havde danske film i biograferne i alt 1,6 mio. tilskuere. Den mest sete danske film i biograferne var dogmefilmen Festen, der som adskillige andre danske spillefilm og kort- og dokumentarfilm i løbet af året høstede 16:26:01]

8 en række vigtige internationale priser. Økonomianalyse Filminstituttet gennemførte i 1998 en analyse af økonomien i dansk film ud fra en gennemgang af de spillefilm, der er støttet af Filminstituttet i de seneste seks år (regnet fra filmens premieredato), som viser, at de danske film i stigende grad tiltrækker nye investeringer og indtægter ikke mindst fra udlandet. Analysen viste også, at danske spillefilm ses i gennemsnit af i biograferne. Dette tal forøges væsentligt, når videodistributionen og ikke mindst tv-visningen medtages i billedet. Tv-samarbejde Med henblik på at sikre de danske tv-stationers aktive engagement i produktionen af danske film indgik Filminstituttet i efteråret 1998 en rammeaftale med Danmarks Radio om en fælles pulje til støtte af dansk filmproduktion. Tilsvarende har Filminstituttet drøftet vilkårene for TV 2/Danmark s engagement i dansk film, hvilket er udmøntet i en hensigtserklæring om øget engagement fra TV 2. Børnepolitik Filminstituttet afleverede i efteråret sit bidrag til Kulturministerens børnepolitiske redegørelse. Heraf fremgår instituttets ønske om en markant stærkere satsning på formidling af filmkultur til de specielle målgrupper som udgøres af de forskellige børnealdersgrupper. Dette skal supplere Filminstituttets satsning på øget produktion af film for børn og unge, en satsning, som ønskes koordineret med de statslige initiativer inden for undervisningsområdet, der hører under Undervisningsministeriet. Filminstituttets egendistribution Filminstituttet distribuerer de institutstøttede kort- og dokumentarfilm samt novellefilm og indkøbte udenlandske produktioner til institutioner og biblioteker. I 1998 udsendtes et supplementskatalog med 300 nye titler, som er tilføjet distributionen i de seneste to år, således at det samlede antal titler i distribution nu er I 1998 arbejdedes videre med at omlægge videodistributionen fra udlejning til salg, og der har herunder været gennemført forhandlinger med producenter og ophavsmænd om vilkårene for distributionen med det mål at sikre den bredest mulige ikke-kommercielle distribution af Filminstituttets store og varierede udvalg af titler. Bevaringsinitiativer Filminstituttets museumsarkiv i Bagsværd har utidssvarende vilkår i forhold til opgaven med at sikre den danske filmkulturarv og væsentlige udenlandske filmkopier. Filminstituttet har derfor prioriteret bevaringsindsatsen særligt i handlingsplanen og herunder påpeget behovet for etablering af et nyt filmarkiv. Selvom målsætningen om allerede i 1998 at øge bevaringsindsatsen ikke har kunne opfyldes, har der været gennemført væsentlige restaureringer af enkelte danske film samt været foretaget forberedelser til den forventede aktivitetsstigning i Cinemateket Filmhuset i København er etableret som et velbesøgt cinematek med et varieret programudbud. Antallet af biografbesøgende i Filmhuset er i 1998 steget til knap , svarende til en stigning på 25 procent fra Tilsvarende er efterspørgslen på udlejninger til eksterne arrangementer i Filmhuset stigende. Filminstituttet igangsatte i efteråret 1998 et internt arbejde for at gøre de fysiske rammer i publikumsområdet endnu mere attraktive og sikre fortsat øget aktivitet i huset Vurdering af regnskabsresultat og udviklingen heri 16:26:01]

9 I betragtning af den betydelige omlægning organisationen har undergået, er der tale om et tilfredsstillende økonomisk resultat for Filminstituttet i Det er lykkedes ved hjælp af en stram økonomisk styring og opbakning fra ministeriet at få vendt et driftsunderskud fra de tre gamle filminstitutioner på tilsammen 1,4 mio. kr. til et overskud i 1998 på knap 0,7 mio. kr. Hvad angår tilskudsområdet har Filminstituttet været lydhør over for ministeriets signaler om at efterleve hjemlen på finansloven til at meddele tilsagn, som rækker ud over det aktuelle finansår, og således udnytte de årlige bevillinger til støtte af filmproduktioner fuldt ud og ikke nødvendigvis foretage en opsparing, der modsvarer de meddelte tilsagn. Ved udgangen af 1998 har Det Danske Filminstitut givet tilsagn om støtte på 36 mio. kr., som ikke er udbetalt ved årets udgang, mens videreførselssaldoen udgør 27 mio. kr Forventninger til kommende år Med forøgelsen af bevillingen til Filminstituttet med 50 mio. kr. i 1999 og herefter 100 og 150 mio. kr. de følgende år er grundlaget i al væsentlighed tilvejebragt for gennemførelse af aktiviteterne og opnåelse af målene opstillet i Filminstituttets handlingsplan. I første omgang vil indsatsen være koncentreret om at rette op på de utilfredsstillende forhold inden for bevaringsområdet og tilvejebringe nye og forbedrede udviklings- og distributionsordninger for danske film. Men hovedmålet er fortsat at sikre en større produktionsmængde af danske film og derved sikre dansk film større hjemmemarkedsandel. Dansk film er ikke alene en vigtig kulturel faktor. Der er også tale om en væsentlig beskæftigelses- og forretningsmæssig investering, som uden tvivl vil få voksende betydning over de kommende år. /Foto: Interiørs fra Filmhuset/ 3. Regnskab I dette afsnit er samlet hovedparten af de regnskabsmæssige informationer for Da Det Danske Filminstitut først blev etableret som ny statslig institution pr. 1. januar 1998, er der kun i få tilfælde medtaget regnskabstal for tidligere år. Filminstituttet har ikke skønnet, at det generelt gav mening at danne historiske regnskabstal til sammenligning ved en simpel sammenlægning af tal fra de tre gamle institutioners årsregnskaber Drift Tabel 1. Driftsregnskab for Det Danske Filminstitut kr. Regnskab Budget Regnskab Afvigelse B-R Budget Indtægter , , , ,0 Nettotal , ,0 0, ,0 Driftsindtægter , , , ,0 Udgifter , ,1-485, ,0 Lønninger , , , ,0 16:26:01]

10 Øvrige driftsudgifter , , , ,0 Overskud 1.400, ,7-742,7 0,0 Note 1: I driftsindtægterne for 1998 er indeholdt tipstilskud på 7,2 mio. kr., der bortfalder fra og med Tabel 2. Bevillingsafregning for Det Danske Filminstitut (Driftsbevilling) kr. Lønsum Øvrig drift I alt Resultatopgørelse Bevilling (B+TB) , , ,0 2. Regnskab , , ,5 3. Afvigelse mellem bevilling og regnskab 1.250, , ,5 4. Korrektioner til pkt. 3 ud fra regnskabet 6.887, ,2 4.1 Ikke fradragsberettiget købsmoms 6.887, ,2 5. (1) Omflytninger, bevillingstekniske 208,7-208,7 0,0 6. Årets overskud 1.459,4 683, , kr. Lønsum Øvrig drift I alt Opgørelse af akkumuleret resultat 11. Akkumuleret overskud ultimo forrige år 709, , ,0 12. Primokorrektion til akk. overskud ult. forrige år -240, , ,1 13. Akk. overskud primo indeværende år 468, , ,1 14. Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) 1.459,4 683, ,7 15. Akk. overskud ultimo indeværende år 1.928, ,6 685,6 19. Akk. overskud til videreførsel ult. indeværende år 1.928, ,6 685,6 Note 1: Overførslen fra øvrig drift til lønsum vedrører 10 procent af udgiften til puljejob. Tabel 2 viser, at Filminstituttet i 1998 har haft et driftsoverskud på 2,1 mio. kr., der fordeler sig med godt 1,4 mio. kr. i lønsum og knap 0,7 mio. kr. på øvrig drift. Fra 1997 overføres et underskud på 1,4 mio. kr., hvilket giver en ultimosaldo 1998 på 0,7 mio. kr., fordelt med 1,9 i lønsum og minus 1,2 øvrig drift. Tabel 3. Akkumuleret overskud for Det Danske Filminstitut kr. Lønsum Øvrig drift Lønsum Øvrig drift Lønsum Øvrig drift Lønsum Øvrig drift Primosaldo 468, ,9 Årets overskud 1.459,4 683,3 Ultimo saldo 1.928, ,6 16:26:01]

11 Primosaldoen for 1998 er dannet ved en sammenlægning af saldiene ultimo 1997 for Statens Filmcentral, Det Danske Filmmuseum og Det Danske Filminstitut: Tabel 4. Videreførelsessaldi ultimo 1997 for de tre gamle filminstitutioner kr. Lønsum Øvrig drift I alt Statens Filmcentral 10. Almindelig virksomhed 44, , ,3 20. Filmproduktion -44,4-44,4 I alt 44, , , Det Danske Filminstitut 10. Almindelig virksomhed 69, , , Det Danske Filmmuseum 10. Almindelig virksomhed 595, , ,0 20. Visionen -240, , ,6 95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed 563,2 563,2 I alt 354, , ,4 SFC, DFI og Filmmuseet, i alt 468, , ,8 Primokorrektion 284,7 284, Det Danske Filminstitut Akkumuleret overskud primo , , ,1 /Foto: Interør fra Filmhuset/ Tabel 5. Videreførelsessaldo kr. 10. Almindelig virksomhed 1.001,4 90. Indtægtsdækket virksomhed -328,6 95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed 13,4 97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter -0.7 I alt 685,6 Underkonto 90. Indtægtsdækket virksomhed I henhold til hjemmel på FL 1998 driver Det Danske Filminstitut boghandel m.v. som led i Filmhusets samlede 16:26:01]

12 koncept af publikumsrettede aktiviteter. Det regnskabsmæssige resultat har ikke været tilfredsstillende i Senest i 2000 skal der tages stilling til, om boghandlen kan bringes til at fungere økonomisk forsvarligt, jf. Finansministeriets regler for drift af indtægtsdækket virksomhed. Tabel 6. Indtægtsdækket virksomhed 1000 kr. Udgiftsbaseret resultatopgørelse Indtægter 888,0 Udgifter 1.216,5 Driftsresultat ,6 Akkumuleret resultatopgørelse Akkumuleret resultat ultimo Årets resultat -328,6 Akkumuleret resultat ultimo ,6 Driftssituation Driftsresultat Driftsresultat Driftsresultat ,6 Driftssituation ultimo ,6 Underkonto 95. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed Det Danske Filminstitut har til hensigt at drive egentlig forskning på videnskabelig basis inden for filmmuseets område. Aktiviteterne har i 1998 primært været af forberedende karakter, men der er lagt konkrete planer for 1999 med henblik på en markant styrkelse af indsatsen. Tabel 7. Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed 1000 kr. Uforbrugte indtægter fra tidligere år 563,2 Årets indtægter (øvrige tilskudsgivere) 100,0 Årets udgifter (ekskl. moms) 649,8 At overføre til senere år 13,4 Underkonto 97. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter Til og med 1998 har Det Danske Filminstitut hvert år modtaget tilskud fra tipsmidlerne til bl.a. Kopifonden, Nordisk Film og TV Fond og Eurimages. Disse tilskud bortfalder nu som følge af den store bevillingsforøgelse, som Filminstituttet har modtaget fra 1999, til styrkelse af produktion af danske film m.v. 16:26:01]

13 Tabel 8. Andre tilskudsfinansierede aktiviteter 1000 kr. Uforbrugte indtægter fra tidligere år 0,0 Årets indtægter (statslige fonds- og programmidler m.v.) 7.200,0 Årets udgifter (ekskl. moms) 7.200,7 At overføre til senere år -0, Tilskud Det Danske Filminstituts tilskudsbevillinger var i 1998 opdelt på de gamle hovedkonti, hvor der blev sondret mellem tilskud til produktion af spillefilm og produktion af kort- og dokumentarfilm. Det samme gælder for Først fra 2000 er kontoopdelingen på finansloven indrettet således, at den følger den ny formålsopdeling. Det fremgår af de nedenstående tabeller, at Filminstituttet ultimo 1998 havde en opsparingssaldo på 27,7 mio. kr., mens der var givet tilsagn om støtte på 36,9 mio. kr. mere. Der er således i 1998 sket en væsentlig nedbringelse af den store likviditetsmæssige saldo, som Filminstituttet igennem årene havde fået oparbejdet på tilskudsområdet. Tabel 9. Bevillingsafregning for Spillefilm, produktion (reservationsbevilling) 1000 kr. Udgifter Resultatopgørelse Bevilling (B+TB) ,0 2. Regnskab ,1 3. Afvigelse mellem bevilling og regnskab ,1 4. Korrektioner til pkt. 3 ud fra regnskabet 0,4 4.1 Ikke fradragsberettiget købsmoms 0,4 6. Årets overskud , kr. Udgifter Opgørelse af akkumuleret resultat 11. Akkumuleret overskud ultimo forrige år ,2 12. Primokorrektion til akk. overskud ult. forrige år 12.1 Korrektioner i forbindelse med kontoændringer -284,7 13. Akk. overskud primo indeværende år ,5 14. Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) ,7 15. Akk. overskud ultimo indeværende år 9.829,8 19. Akk. overskud til videreførsel ult. indeværende år 9.829,8 16:26:01]

14 Tabel 10. Bevillingsafregning for Kort- og dokumentarfilm, produktion (reservationsbevilling) 1000 kr. Udgifter Resultatopgørelse Bevilling (B+TB) ,0 2. Regnskab ,5 3. Afvigelse mellem bevilling og regnskab 3.263,5 4 Korrektioner til pkt. 3 ud fra regnskabet -0,4 4.1 Ikke fradragsberettiget købsmoms -0,4 6. Årets overskud 3.263, kr. Udgifter Opgørelse af akkumuleret resultat 11. Akkumuleret overskud ultimo forrige år ,1 13. Akk. overskud primo indeværende år ,1 14. Årets overskud (jf. resultatopgørelsen) 3.263,1 15. Akk. overskud ultimo indeværende år ,2 19. Akk. overskud til videreførsel ult. indeværende år ,2 Tabel 11. Udbetaling af tilskud i 1998 Mio.kr. Beh. primo Bevilling Forbrug Mer-/mindref. Beh. ultimo Spillefilm, produktion 10. Filmproduktion 20,9 58,2 74,4-16,2 4,7 20. Filmproduktion (60-40-ordningen) 5,8 21,4 25,3-3,9 1,9 60. Andre filmformål 0 10,2 6,9 3,3 3,3 I alt 26,7 89,8 106,6-16,8 9, Kort- og dokumentarfilm, produktion 10. Filmproduktion 14,5 27,9 24,6 3,3 17,8 Spillefilm og kort- og dokumentarfilm, i alt 41,2 117,7 131,2-13,5 27,7 Tabel 12. Udestående tilsagn pr. 31. december 1998 Mio. kr Spillefilm, produktion 10. Filmproduktion 12,6 20. Filmproduktion (60-40-ordningen) 8,8 60. Andre formål 0,4 16:26:01]

15 I alt 21, Kort- og dokumentarfilm 10. Filmproduktion 15,1 Spillefilm og kort- og dokumentarfilm, i alt 36,9 Ministeriet har i forbindelse med fastsættelse af Filminstituttets rammer på FFL år 2000 besluttet over en toårig periode at inddrage 24 mio. kr. af de opsparede tilskudsmidler, fordelt med 17 mio. kr. i 2000 og 7 mio. kr. i Filminstituttets adgang til at meddele tilsagn med bindende virkning for følgende finansår er uændret, jf. hjemmel i tekstanmærkning. 3.3 Anlæg /Foto: Interør fra Filmhuset/ Filmens hus Etableringen af Filmhuset i København har været varetaget af Kulturministeriets departement med Forskningsministeriets Byggedirektorat som bygherrerådgiver. Byggeriet blev i princippet afsluttet i 1997, men der udestår fortsat afhjælpning af en række mangler ved byggearbejdet. P.t. verserer der voldgiftssag mod det rådgivende arkitektfirma Nielsen, Nielsen & Nielsen fra Århus. Rigsrevisionen har i sin beretning 7/97 om den statslige byggeadministration fremsat kritik bl.a. af den økonomiske styring af byggeriet. I 1998 har der været afholdt nødvendige udgifter på knap 1,0 mio. kr. til bl.a. udstedelse af ibrugtagningstilladelse. Ændring af adgangsforhold og indretning af åbne kontorafsnit Filminstituttet fik i 1998 en ekstra bevilling på 5,0 mio. kr. fra Kulturministeriet til en tilpasning af Filmhusets indretning til Filminstituttets nye enhedsstruktur. Projektet omfatter dels ændring af adgangsforholdene til kontorområderne, dels indretning af åbne kontorarealer, herunder flytning af skillevægge, malerarbejder m.v. Bevillingen er fordelt med 3,5 mio. kr. i 1998 (øvrig drift 1,5 mio. kr. og anlæg 2,0 mio. kr.) og 1,5 mio. kr. (anlæg) i Ombygningen af kontorafsnittene indledtes i december Ombygnings- og indretningsarbejderne forventes afsluttet i løbet af sommeren Tabel Det Danske Filminstitut, adgangsforhold og indretning af åbne kontorafsnit Mio.kr. Hjemmel Byggestart Forventes afsluttet Total udgift Statsudgift Årets udgift Forventet restudgift TB ,5 3,5 0,5 3,0 4. Resultatanalyse Resultatanalysen omfatter dels en beskrivelse af indtægter og udgifter ved driften af Det Danske Filminstitut, dels Filminstituttets forvaltning af statens tilskudsbevillinger til filmformål. Tabel 14. Oversigt over hovedformål - Drift 16:26:01]

16 1000 kr. Indtægter Udgifter Resultat Produktion og udvikling 6.163, , ,9 Distribution og formidling 6.319, , ,7 Museum og cinematek 4.427, , ,6 Ejendomsdrift , ,2 Generel ledelse og administration 1.217, , ,9 I alt (1) , , ,3 Nettotal (udgiftsbevilling) , ,0 Årets overskud , , ,7 Note 1: Af årets driftsindtægter på 18,1 mio. kr. udgør tilskud fra tipsmidlerne 7,2 mio. kr. Tabel 15. Oversigt over hovedformål - Tilskud 1000 kr. Indtægter (1) Udgifter Resultat Produktion og udvikling 4.759, , ,3 Distribution og formidling 0,0 (2) , ,3 I alt 4.759, , ,6 Nettotal (tilskudsbevilling) , ,0 Samlet (udbetalt) støtte til filmformål , , ,6 Note 1: Årets indtægter på tilskudsområdet er sammensat af tilbagebetaling af støtte til filmproduktion kr. og forvaltning af medfinansieringsmidler (tilskud fra Danida m.v.) for kort- og dokumentarfilm kr. Note 2: Der er indeholdt udgifter til lancering m.v. Tabel 16. Bruttoudgifter drift og tilskud tilsammen kr. Drift Tilskud Tilsammen Produktion og udvikling , , ,9 Distribution og formidling , , ,1 Museum og cinematek , ,3 Ejendomsdrift , ,2 Generel ledelse og administration 9.059, ,4 I alt , , ,9 /Skema 1: Figur 1: Bruttoudgifter fordelt på hovedudgifter. Distribution og formidling: 18,8%, museum og cinematek: 8,2%, ejendomsdrift: 10,2%, generel ledelse og administration 4,0%, produktion og udvikling 58,8%./ 16:26:01]

17 4.1. Produktion og udvikling Forvaltningen af Filminstituttets støtte til filmproduktion finder sted i produktions- og udviklingsafdelingen. Konsulentordningen er den kunstneriske kerne i Filminstituttets støttepolitik både for spillefilm og for kort- og dokumentarfilm. Filmkonsulenterne foretager en kvalitativ vurdering af manuskript- og produktionsansøgninger. Den endelige beslutning om støtte træffes af direktionen. Der er tre filmkonsulenter for hvert af områderne, hvoraf den ene er børnefilmkonsulent. Ud over konsulentordningen er der for spillefilm 60/40-ordningen, hvor produktionsstøtte gives uden forudgående involvering af en filmkonsulent. Projekterne vurderes på baggrund af de produktionsmæssige forhold, manuskriptets bæredygtighed og ud fra projektets skønnede tiltrækningskraft over for et bredere publikum. Der indgår bedømmelser fra ekstern ekspertise i beslutningsgrundlaget. Den endelige beslutning om produktionsstøtte træffes af direktionen. Den nye udviklingsafdeling I andet halvår af 1998 blev udviklingsafdelingen etableret som et nyt initiativ, der skal medvirke til at styrke beslutningsgrundlaget for tildeling af produktionstilskud. Der er et påtrængende behov for at styrke udviklingsprocessen for danske filmprojekter. Kun derved kan man for alvor arbejde hen imod en optimal udnyttelse af de offentlige støttemidler. Målet er at bringe en sammenhæng mellem filmprojekternes kunstneriske og økonomiske aspekter. Det er tanken, at alle filmprojekter som overvejes støttet af Filminstituttet, skal gives en reel mulighed for udvikling, før der tages endelig stilling til produktionsstøtte. Bevillinger beløb og antal Filminstituttet yder støtte til produktion og udvikling af film inden for alle genrer og kategorier. Danske filmproduktioner har en høj standard, men dansksproget filmproduktion er generelt ikke økonomisk rentabel. Danmark er et lille sprogområde, og de offentlige midler er forudsætningen for, at en filmproduktion af høj kvalitet, som er forankret i den danske kulturbaggrund, kan opretholdes. Tilskudsmidlerne fordeler sig på spillefilm og på kort- og dokumentarfilm. Der gives støtte til manuskriptskrivning, projektudvikling, og produktion. I nedenstående tabel gives en oversigt over de samlede bevillinger til udvikling og produktion i Tabel 17. Bevillinger, alle film 1000 kr Produktion Spillefilm, konsulent Spillefilm, og Kort- og dokumentarfilm, konsulent Forproduktion Spillefilm Kort- og dokumentarfilm Udvikling 16:26:01]

18 Spillefilm Kort- og dokumentarfilm 707 Spillefilm og kort- og dok.film Manuskript Spillefilm, konsulent Kort- og dokumentarfilm, konsulent Total Bemærkning: Tallene for kort- og dokumentarfilmområdet er af tekniske grunde opgjort efter meddelte tilsagn, mens tallene for spillefilm er udbetalt støtte. I 1999 budgetteres med en forøgelse af støtte til udvikling og produktion af film set i forhold til 1998-regnskabet. Det høje niveau for 1995 hænger sammen med, at spillefilmområdet blev tildelt en ekstrabevilling på knap 21 mio. kr. Regnskabstallene for 1996 og 1997 rummer hver en særbevilling på 5 mio. kr. fra tipsmidlerne til en low budget-pulje. Tabel 18. Antal meddelte bevillinger for alle film Antal Produktion Spillefilm Heraf primære Kort- og dokumentarfilm Forproduktion Spillefilm Kort- og dokumentarfilm Udvikling Spillefilm 11 Kort- og dokumentarfilm 12 Manuskript Spillefilm (1) 79 Kort- og dokumentarfilm (2) 16 Note 1: Det lave antal manuskriptstøtter for spillefilm i 1998 afspejler, at stillingen som børnefilmkonsulent var ubesat fra september og året ud. Note 2: Det lave antal manuskriptstøtter på kort- og dokumentarfilmområdet skyldes, at en del af manuskriptbevillingen indgår i udviklingsstøtten. Bemærkning: En spillefilmproduktion kan bevilges produktionsstøtte over flere regnskabsår. Antallet af produktionsbevillinger er således ikke nødvendigvis sammenfaldende med antallet af afgivne tilsagn om støtte. 16:26:01]

19 Antallet af filmbevillinger er næsten status quo i perioden fra , idet dog antallet af primære filmproduktioner på spillefilmområdet er faldet fra 22 produktioner i 1995 til 15 produktioner i Ved primær filmproduktion forstås film, der har dansk hovedproducent, og som har været støttet af Filminstituttet fra produktionens start. Disse film er typisk film, hvor Filminstituttet har et større engagement såvel økonomisk som fagligt. Modsætningen hertil er sekundære film, der modtager begrænset produktionsstøtte fra Filminstituttet. I og med at Filminstituttets støtte er beskeden i forhold til de andre økonomiske interessenter, vil Filminstituttets mulighed for at øve indflydelse på det færdige resultat, kunstnerisk og kvalitativt, derfor også være mere begrænset for disse film. /Billede: Stills fra fire film: "Den eneste ene", "Magnetisørens femte vinter", "Pizza King" og "I wonder who's kissing you now?"/ 1999 vil markere et vendepunkt, idet antallet af bevillinger til udvikling af filmprojekter vil være relativt højt i forhold til antallet af produktionsbevillinger. Denne prioritering sker for at fastholde kvalitetsniveauet samtidig med, at antallet af bevillinger til primære spillefilm igen forventes øget allerede fra næste år. Målene for 1999 er på udviklingsområdet, at 22 spillefilmprojekter og 25 kort- og dokumentarfilmprojekter vil blive støttet. Spillefilmkonsulenterne forventes at yde støtte til 120 manuskripter og kort- og dokumentarfilmkonsulenterne til 50 manuskripter. Forøgelsen i bevillingsniveauet for kort- og dokumentarfilmproduktioner i 1999 forventes ligeledes at resultere i flere produktioner. Børn og unge Af de samlede tilskudsmidler til produktion af film skal mindst 25 procent anvendes til film for børn og unge. Filminstituttets mål er at styrke indsatsen blandt andet ved mere end en fordobling af antallet af film for denne målgruppe over de kommende år. I perioden udgør den gennemsnitlige andel til børne- og ungdomsfilm 27 procent. I 1999 er der afsat minimum 25 procent af midlerne, svarende til 27,4 mio. kr. Tabel 19. Bevillinger til børne- og ungdomsfilm Spillefilm (1) Produktion, forproduktion, udvikling og manuskript (1000 kr.) (2) I procent af årets samlede spillefilmbevillinger Kort- og dokumentarfilm Produktion (1000 kr.) I procent af årets samlede kort- og dokumentarfilmbevillinger Note 1: Ud over børnefilmkonsulentens område er de børnefilm, der er produceret med støtte efter eller ordningen, medtaget for alle årene. Note 2: I 1995 blev der overført ca. 2 mio. kr. fra voksenfilm, som tilbageførtes i :26:01]

20 Finansiering af spillefilmproduktion De økonomiske betingelser for produktion af spillefilm i Danmark har ændret sig i perioden Således er der sket en ændring i finansieringsformerne, idet antallet af internationale koproduktioner er vokset. Filminstituttets relative andel i finansieringen er faldet fra 1995 til Antallet af tilsagn om støtte er i perioden uændret, mens andelen af primære film med støtte fra Filminstituttet er faldet. Denne tendens er særlig markant i 1998, hvor kun 11 tilsagn ud af 22 er primære. De øvrige 11 tilsagn fordeler sig på koproduktioner med udlandet, og film, der er produceret med støtte fra tv-stationerne, hvor Filminstituttet har bidraget med en mindre andel af produktionsudgifterne og først er kommet ind på et sent tidspunkt i produktionsforløbet. I 1999 er målet for Filminstituttet at støtte 14 primære produktioner med en gennemsnitlig støtte på 5,5 mio. kr. Tabel 20. Støtte, spillefilm (1) 1997 (2) 1998 Antal tilsagn om støtte Heraf tilsagn til primære film Tilsagn om produktionsstøtte (1000 kr.) Alle film Støtte i gennemsnit Produktionsomkostninger i gennemsnit Primære film Støtte i gennemsnit Produktionsomkostninger i gennemsnit Note 1: I 1996 indgår Frøken Smillas fornemmelse for sne med et budget på ca. 200 mio. kr. Såfremt denne film ikke medtages, er gennemsnittet knap 15 mio. kr. Note 2: 1997 er præget af, at low budget-filmene og filmene med forholdsvis lave budgetter tilsammen udgør størstedelen af primære film. Filminstituttets støtte til spillefilm afspejler en mangfoldighed spændende fra store internationale koproduktioner til low budget-film og fra eksperimenterne til den brede underholdning. Denne forskellighed afspejler sig også i finansieringsformerne. Nedenstående tabel for 1998 giver et indtryk af den kompleksitet, som er karakteristisk for finansieringen af filmproduktion i dag. Tabel 21. Finansiering, spillefilm 1998 Primære Sekundære Antal tilsagn Finansieringsparter (1000 kr.) Filminstitutstøtte :26:01]

21 Dansk producent Dansk tv Udland inkl. fonde Total Bemærkning 1: Som nævnt ovenfor defineres primære film som produktioner med dansk hovedproducent, hvor Filminstituttet er med fra produktionsstart. Sekundære film er produktioner med begrænset støtte fra Filminstituttet. Eksempelvis udenlandske koproduktioner med dansk biproducent eller danske produktioner, hvor Filminstituttet først bevilger støtte til efterarbejde og fremstilling af biografkopi (som oftest produktioner, der er startet i tv-regi). Bemærkning 2: Filminstitutstøtte: den totale støtte fra Filminstituttet, der er givet tilsagn om (manus, forproduktion og produktion). Dansk producent: den andel den danske producent investerer i filmen (kontant, honorar, kreditter, udlejerforskud o.a.). Dansk tv: tv-investering og køb af visningsret. Udland inkl. fonde: investering fra udenlandske producenter (koproduktion), tv-investering og køb af visningsret, udenlandske institutter (primært de norske og svenske filminstitutter) samt fonde (overvejende Eurimages og Nordisk Film og TV Fond). Tilbagebetaling af produktionsstøtte Som for andre statslige tilskudsordninger ydes tilskud på spillefilmområdet med pligt til tilbagebetaling, hvis produktionen giver overskud. Dansk filmproduktion er generelt set ikke økonomisk rentabel og baserer sig på en blandingsøkonomi mellem privat og offentlig finansiering. Da det er nødvendigt at kunne fastholde og tiltrække ny privat kapital, giver Filminstituttets tilbagebetalingsregler mulighed for, at den privatinvesterede kapital samt en forrentning heraf kan indtjenes, før der skal ske tilbagebetaling til Filminstituttet. Det er dog ganske få film, der opnår så høj en indtjening, at der faktisk sker tilbagebetaling. I Filminstituttets nye støttevilkår vil betingelserne for tilbagebetaling derfor blive ændret. Tabel 22. Tilbagebetalinger, spillefilm 1000 kr Tilbagebetalt Filminstituttets værksteder Det Danske Filminstitut har en række aktiviteter på værkstedsområdet. Ud over projekt-redaktionernes virke har Filmværkstedet i København og Videoværkstedet i Haderslev en række opsøgende aktiviteter. Tabel 23. Filmværkstedet Antal Produktionsbevillinger (1) Færdige produktioner kr. Samlet drifts- og produktionsbevillinger :26:01]

22 Ekstern støtte og anden indtægt Note 1: Produktionsbevillinger dækker både projektredaktionens bevillinger og bevillinger givet til specielle projekter. Filmværkstedets projektredaktions mål for 1998 var igangsættelse af film- og videoproduktioner, hvilket resulterede i 47 produktioner. Derudover gennemførtes "Digitale Dage 1998", festival og workshop om supercomputerens indtog i film- og videoproduktion med igangsættelse af 23 opsøgende projekter samt etablering af samarbejdet med den elektroniske kunstnergruppe ARTNODE. Tabel 24. Videoværkstedet Antal Produktionsbevillinger Færdige produktioner kr. Samlet drifts- og produktionsbevilling Øvrige tilskud til produktion Bemærkning: Driftstilskud fra Haderslev Kommune udgør ca kr. årligt, som ikke er medtaget i ovenstående. Projektredaktionen på Videoværkstedet i Haderslev bevilgede i 1998 støtte til 28 produktioner, og der blev igangsat 24 opsøgende projekter. Videoværkstedet rummer derudover en lang række aktiviteter som Animationsbussen, der rejser rundt og producerer på stedet, og Garagebio, der i 1998 viste 328 film med besøgende, hvoraf 75 procent var børn og unge. Det Danske Filmstudie Filminstituttet giver i henhold til filmloven tilskud til driften af den selvejende institution Det Danske Filmstudie i Lyngby. Tilskuddet ydes i form af underskudsdækning på grundlag af Filmstudiets årlige driftsregnskab. Tabel 25. Tilskud til Det Danske Filmstudie kr Tilskud :26:01]

23 Det overvejes at ændre Det Danske Filmstudies organisation, således at Filmstudiet kan indgå i en mere aktiv rolle i forhold til den statslige filmpolitik og derved mindske risikoen for underskud på driften. Fonde Dansk Novellefilm er et samarbejde mellem Filminstituttet, Danmarks Radio og TV 2/Danmark, der sammen med Kulturministeriet finansierer institutionen. I 1998 har Dansk Novellefilm igangsat 9 produktioner, 10 projektudviklinger samt 36 manuskripter. Novellefilmene indgår i Filminstituttets distribution, og et par af titlerne forventes derudover at få biografpremiere. Filminstituttet har i 1998 etableret et nyt samarbejde med Danmarks Radio, hvortil der i 1999 er afsat et beløb på 1 mio. kr. fra begge parter. Hensigten er, at begge parter vil øge midlerne, så puljen i år 2001 udgør 64 mio. kr. til produktion og udvikling af film. Tabel 26. Tilskud til produktionsfonde 1000 kr Bidrag til danske fonde Dansk Novellefilm Bidrag til udenlandske fonde Eurimages Nordisk Film og TV Fond Danske filmproducenter har gennem årene modtaget væsentlige økonomiske tilskud til koproduktioner fra de udenlandske fonde Eurimages og Nordisk Film og TV Fond. I perioden har gennemsnitligt 7-8 spillefilmprojekter med dansk deltagelse modtaget 15,5 mio. kr. pr. år. Projekter med dansk hovedproducent tegnede sig for gennemsnitligt 3-4 projekter og et støttebeløb på i gennemsnit ca. 9 mio. kr. pr. år. I 1998 fik i alt 9 projekter med dansk deltagelse ca. 19,5 mio. kr. i støtte fra Eurimages. Fra har i gennemsnit 10 spillefilmprojekter med dansk producent involveret modtaget ca. 20 mio. kr. årligt fra Nordisk Film og TV Fond. Det gennemsnitlige støttebeløb for projekter med dansk hovedproducent var ca. 2 mio. kr. I 1998 fik 6 projekter ca. 9 mio. kr. i støtte. Ud fra en økonomisk betragtning er Filminstituttets bidrag til de udenlandske fonde en god investering, idet fondsstøtten til danske filmprojekter overstiger tilskuddene til fondene. Koproduktionerne med udlandet medvirker til, at dansk kultur spredes ud over de danske grænser, ligesom det internationale samarbejde styrkes på skandinavisk og europæisk plan. Herved sikres en større konkurrenceevne og modstandskraft over for især den amerikanske filmindustri. Resultaterne viser, at det danske produktionsmiljø er i stand til at gøre sig gældende både i Norden og i resten af Europa. Media Desk er Mediaprogrammerne i EU s nationale formidlingsinstans. Media Desk informerer om de støttemuligheder, der findes på det audiovisulle område indenfor uddannelse, produktion og distribution samt yder individuel rådgivning i forhold hertil. Media Desk finansieres for størstedelen af EU, men støttes også af Filminstituttet økonomisk og har til huse i Filmhuset. North by Northwest er et af de initiativer, der er støttet af EU under Mediaprogrammerne og har ligeledes kontor i Filmhuset. North by Northwest beskæftiger sig med efteruddannelse af professionelle indenfor manuskriptudvikling. Filminstituttet bidrager til finansiering af North by Northwest. /Billede: Still fra filmen "Lysets hjerte"/ 16:26:01]

24 4.2. Distribution og Formidling Forvaltning af Det Danske Filminstituts distribution, lancering og formiding af dansk film finder sted i distributions- og formidlingsafdelingen. Distributions- og formidlingsafdelingen er inddelt i fire indsatsområder: PR/Lancering, Distribution, Publikation/Information og Center for Børne- & Ungdomsfilm. Indsatsområderne er kernen i Filminstituttets formidlingspolitik. Afdelingen har ansvaret for Filminstituttets formidling og distribution af dansk film til så stort et publikum som muligt og via så mange medier som muligt med henblik på at sikre dansk films synlighed og indflydelse som kulturfaktor i Danmark og udlandet. Ud over formidlings- og distributionsopgaverne foretager afdelingen den første vurdering af ansøgninger om tilskud til lancering og kopistøtte, tilskud til biografaktiviteter samt import af kunstnerisk værdifulde film. Den endelige beslutning om støtte træffes af direktionen. PR/Lancering Filminstituttets PR/Lancerings-aktiviteter foregår dels som tilskudsvirksomhed dels som drift. Alle opgaver har til formål at styrke synliggørelsen af danske spillefilm og kort- og dokumentarfilm i ind- og udlandet, og at fastholde og øge billetsalget i biografer, specielt dansk spillefilms markedsandel. Figur 4 giver en oversigt over tilskudsfordelingen. De vigtigste tilskudsområder er gennemgået nedenfor. /Figur2. Tilskudsfordeling, distribution og formidling. Kopistøtte: 31%, lancering: 23%, import: 7%, indkøb, rettigheder, licens: 14%, biografmodernisering: 4%, Forevisningsaktiviteter: 4%, andet: 2%, marketing ind- og udland: 15%./ Tilskud til lancering og kopistøtte Støtte til lancering har til formål at skabe en målrettet og professionel markedsføring for alle danske spillefilm. Kopistøtten sikrer spredning af biografoplevelsen landet rundt. Den gennemsnitlige lanceringsstøtte pr. film i den fireårige periode viser enkelte udsving i 1996 og Dette skyldes differentierede støttebeløb til enkelte koproduktioner med dansk biproducent, hvor støttebeløbet generelt er mindre. Gennemsnittet for børne- og ungdomsfilm er generelt højere, fordi disse film typisk henvender sig til en sikker og stor målgruppe, og derfor lanceres med større beløb. Tabel 27. Lancerings- og kopistøtte 1000 kr Bevillinger Lancering spillefilm Lancering kort- og dokumentarfilm Kopistøtte spillefilm Kopistøtte kort- og dokumentarfilm Tilsagn (1) Lancering spillefilm Heraf lancering børne- og ungdomsfilm Gennemsnit spillefilm Gennemsnit børne- og ungdomsfilm :26:01]