Så blev det flagdag i Danmark igen. Ikke den for vores udsendte soldater, og heller ikke den med at vi er verdens lykkeligste land, men den hvor vi sammen med organisationen Transparency International fejrer, at Danmark igen i år er det mindst korrupte land i verden. Kåringen blev fejret i de fleste medier i går.
Ritzau forklarede, hvordan målingen laves på den måde, at 100 point gives til lande, som er totalt frit for korruption, og at ud af de fem bedste lande lå Danmark og New Zealand som nr. 1 med hver 91 point. Berlingske mente, at »Danmark kan endnu en gang bryste sig af at være det land i verden, hvor korruption har de trangeste kår«. P1 Morgen kunne forklare, at målingen sker på »parametre som magtmisbrug, hemmelige aftaler og bestikkelse i den offentlige sektor.«
Hvad ingen af dem og heller ikke Transparency International Danmarks formand, Knut Godfredsen, i P1 Morgen forklarede, var, at korruptionsmålingen hverken kan måle magtmisbrug, hemmelige aftaler, bestikkelse i den offentlige sektor, eller hvor frit et land er for korruption. For den er nemlig ikke en måling af korruption, men en måling af opfattelser (hos erhvervsfolk og eksperter) af korruption. Deraf navnet: Corruption Perception Index.
Den måler forresten heller ikke opfattelser af korruption i Danmark som sådan, og heller ikke af om Danmark medvirker til korruption rundt om i verden. Den måler alene de adspurgtes opfattelser af niveauet for korruption i Danmarks offentlige sektor. Og selv denne langt mere begrænsede måling udfører den med så stor usikkerhed, at den faktisk ikke kan sige noget om, om Danmark er nr. 1, nr. 10 eller nr. 25 i verden, som økonomen David Dreyer Lassen har forklaret.
Det er blandt andet ikke okay at udelade disse forbehold, fordi kåringen er med til at avle sig selv. Tag nu en af de erhvervsfolk, som interviewes med henblik på at samle data til opgørelsen. Kunne han tænkes at basere sin opfattelse af, at Danmark er meget lidt korrupt, på, at han har hørt i radioen, at Danmark er det mindst korrupte land i verden? Det virker ikke utænkeligt.
Erhvervsfolk er ganske vist ikke de eneste, Transparency International trækker på. Går man på jagt efter kilderne til perceptionsindekset, sendes man tilbage til 13 organisationer, hvoraf mindst tre skal have en mening om et land, for at landet kommer med på listen. Det er blandt andet Verdensbanken, Economists Intelligence Unit og en række andre såkaldt »risk ratings«, hvoraf mange især udføres for at give udenlandske virksomheder en fornemmelse af sikkerheden for deres investeringer i et givet land. For dem er den offentlige sektors ubestikkelighed naturligvis afgørende.
For os andre ville en bredere korruptionsdebat nok være at foretrække. Det kunne være en diskussion af, om Danmark som et velstående og internationalt aktivt land er med til at fremme korruption i lande, som vi handler med og giver bistand til. Om vi som medlemmer af ledelsen i ubestemmelige organisationer med kønne formål som GGGI sikrer, at midler følges ordentligt til dørs og ikke fremmer en kultur, der belønner fiflerier. Om det er hensigtsmæssigt, at danske officerer pensioneres i en alder af 60 og fortsætter videre i topposter i forsvarsindustrien.
Om Landbrug & Fødevarer skal være sponsor for en temaaften om svineavl på en landsdækkende, licensbetalt tv-kanal. Om medicinalindustrien skal kunne have en forretningsmodel, der ifølge professor Peter Gøtzsche opfylder kriterierne for organiseret kriminalitet. Om bilvirksomheden Bukkehave virkelig var det eneste danske deltager i den systematiserede Oil-for-Food-korruption (der holdt Iraks diktator Saddam Hussein ved magten), der fortjente en dom. Der er mange gode spørgsmål. Hvis de er for brede til Transparency Internationals årlige kåring, burde vi måske interessere os lidt mindre for den.
Artiklen er både meget rigtig og meget forkert.
De usikkerheder / type eksempler, som fremhæves i artiklen er ikke usikkerheder / type eksempler, som på nogen måde er unikke for Danmark
- usikkerhederne / type eksemplerne gælder lige fuldt for alle de øvrige lande i målingen, så der er dermed ingen hverken negativ eller positiv "skævhed" i det "danske resultat".
Undersøgelser af denne type er ( hvad alle ved ) i øvrigt aldrig særlig præcise, men den konkrete undersøgelses "trends" er givet korrekte .
Det private erhvervslivs støtte til politikere af borgerlig observans er et godt eksempel på korruption i Danmark. Det mest grelle tilfælde er Nordsø-aftalen, hvor Mærsk-sponsorerede partier forærede Mærsk olie for milliarder. De satte endda en - sandsynligvis grundlovsstridig - passus ind i aftalen, der gav Mærsk ret til "erstatning", hvis et demokratisk valgt folketing senere skulle vælge at sætte skatten på olien op til et rimeligt niveau.
Samtidig er der eksempler på hvordan politikernes sponsorer er blevet blønnet med gode ben, for eksempel spekulanten Fritz Schur, der fik lukretive bestyrelsesposter - og tilmed en kammerherretitel - som tak for sin økonomiske støtte til Venstre og kongehuset.
Men den slags ting bliver ikke kaldt for korruption herhjemme, ja vi diskuterer det knapt nok. De danske regler om partistøtte er håbløst amatøragtige, og giver ikke offentligheden nogen brugbar indsigt i, hvem der betaler for politikerne, og medierne kunne aldrig drømme om at sætte ordet korruption på vore kære ledere, selv ikke i åbenlyse tilfælde som Lars Løkkes aktuelle korruptionssag.
I et civiliseret demokratisk samfund er der naturligvis ganske håndfaste regler for hvor meget private må støtte politikere, og om at støtten skal ske offentligt. Mange af de korruptionssager, vi har set i udlandet skyldes forhold, der ville have været helt lovlige efter de danske regler.
Når erhvervsfolk og eksperter således opfatter at der er meget lidt korruption i Danmark, så skyldes det for en god dels vedkommende, at lovgivning og medier ganske enkelt sætter kikkerten for det blinde øje, og nægter at beskæftige sig med korruption herhjemme.
God artikel, der belyser, at den slag målinger, er kun til gavn, der tjener på at lave dem, da de er total urigtig.
Ligesom dem, der udpeger Danmark, som verden mest lykkelig land, selv om, intet land, spiser så mange "lykkepiller"per person, som danske.
Bonusordninger i finanssektoren.
Magtmidler der bliver misbrugt hver dag, bonus og aktieoptions ordninger til direktionen, de kan købe aktier for deres egne penge, de ejer ikke finansvirksomheden og de har ikke skabt værdierne alene, så alle selskabet burde dele, hvis der skal deles, ikke sandt.
Magtmisbrug.
Tankevækkende er, at ret beset, hvis kapitalismen og demokratiet virkede efter hensigten, var Danske Bank 100 % på statens hænder.
Spørger i det linkede blogindlæg om vi i Danmark ikke ”har en konsensuskultur, hvor ideen om vores egen fortræffelighed kvæler ethvert initiativ i retning af nytænkning, realisme og alternative strategier” samt om ikke denne forestilling om vores egen fortræffelighed nærmest inviterer til korruption..
http://kolliker.co/category/undertrykkelse-i-slaraffenland/
Må kun håbe dette ikke bare er en artikel. - Og så gør vi ikke mere ved det.
Mange gange opleves det, at selv klare begået fejl af højt-ansatte/politikere. Så erkender de ikke fejl. -
Uden mediernes hjælp sker der ingenting. Medierne kan jo ikke og skal jo heller ikke hjælpe offentlige ansatte og valgte politikere til at handle i demokratiets ånd.
Se på de politikere der skifter parti efter et valg. Alene for at mere magt.
Når medierne intet foretager sig. Så forsætter det samme bare år efter år.
Helt bevidst ringer de rundt og aftaler, hvad de vil gøre med en der har "afsløret".
Så hvis du kender til noget - der ikke er rent. Så forsøg ikke at afsløre.
Det gælder hele det offentlige område. Skjult udenfor medierne kan ses flere må forlade stillinger. Fordi de ved afsløring eller kritik - bare ikke er ønsket mere.
Du kan som mig forsøge med kontakter til Folketingets Ombudsmand, Statsadvokaten, Rigspolitiet, Politiets Uafhængig Klagenævn. Etc.
Alle sender de afslag - formuleret så afslag lige akkurat gælder indenfor deres snæver område. Ingen sender videre med krav om undersøgelse.
Inden for kunstnernes område er det anarki. Ikke denne livsbekræftende anarki der hersker. Hvor det nye kan buldre igennem.
NEJ det er så fedte ind i vennernes anarki.
At ingen kunstnere - heller ikke medierne journalister tør forsøge at ændre området.
Hvis danske skoleelever scorer lidt lavere end sidst kaldes det en katastrofe. Når DK ligger på en førsteplads når der tales korruption så er det fordi det er noget forkert der måles. Verdens lykkeligste folk består af sortseere med nedgroede negle.
Hvis ikke jeg tager meget fejl, kører LLR rundt i ministerlignende bil med privatchauffør + bor ekstremt billigt på en af Danmarks dyreste adresser, og så vidt jeg forstår, koster det ikke Danmarks (måske) kommende statsminister ret meget...
Sikkert betalt af Venstre, men sponsoreret af hvem, og med hvilket formål?
Generelt er det, som vi alle ved, både forkert og misforstået. Og det vi alle burde vide, indeholder for mange forudsætninger til at kunne serveres så enkelt, at alle kommer til at vide det.
Et eksempel er den lige så højt profilerede nyhed om den danske lighed. Også det er noget, vi alle holder af at høre om, så den kritiske sans slås fra og vi savler pavlovsk. Fakta er, at den økonomiske ulighed stiger kraftigt i Danmark, hvor formuerne er koncentreret på meget få personer. Alligevel får vi igen og igen gentaget skrønen om lighed.
De ti procent i toppen ejede i 2001 godt 66 procent af af den samlede formuemasse. I årene frem til 2007 blev gabet øget, da de fattige fik mere gæld, og de rige flere penge - næsten 70 procent af den samlede nettoformue i Danmark. Senere fremskrivninger indikerer, at de riges andel fortsat stiger. Dette betyder, at 90 procent af os deles om under 30 procent, mens 10 procent i den grad har taget løvens part. Hmmm - det er da ikke så svært at huske...
Jeg tror det er fordi vi har en forvrænget opfattelse af at det kun sker i sydItaliens mafia og ulande. Dansk nepotisme og tjenester er jo ikke korruption, snyd eller svindel!
Jeg kan helt konkret ikke genkende billede af et lyserødt Danmark. Jeg har oplevet læger fra forskellige brancher, der ikke havde rent mel i posen.
Jeg har oplevet en kommune, der systematisk snød og var fylde af løgn og hermed også organisationer som Djøf.
Sådan har jeg flere eksempler, og jeg siger det lige igen, det skyldes at vi lever i en snyde økonomi, hvor folk retfærdiggøre snyd/handel med andre mennesker. Mekanikeren snyder, tandlægerne snyder, jyder er nærmest dumme hvis de ikke snyder i skat, og hvor mange har lovligt software eller musik.
Bjarne, nu har jeg igen desværre en konkret sag af den type du nævner, vil du have at jeg ikke skal gøre noget ved det? Jeg kan sgu ikke bare lukke øjnene for det! Hvordan skal man ellers kæmpe? Hvordan bekæmper vi korruption, snyd og svindel?
En side er den direkte korruption med penge eller goder i en eller anden form, som synlige beviser på korruptionens tilstedeværelse.
Noget helt andet er det mindre synlige iblandt politikere, som måske bedre kan måles på ambitionsniveauet mellem politikere sat i relation til deres opnåede position.
Måske bør den bedrageriske ydmyghed som politikerne også gerne omgiver sig med være en faktor der skal tages betragtning.
I det hele taget er det nok meget svært, om ikke umuligt direkte at måle korruptionen sådan som det åbenbart er gjort.
Jo jo, selvfølgelig skal der tages forbehold, og det gør medierne selvfølgelig ikke, yada yada.
Men lyssky emner er ikke nemme at belyse...så hvordan ville Lotte Kaarsholm forbedre målemetoderne?
Hvis hun og andre her på siden kunne komme med nogle gode forslag, ville det være interessant at læse om.
Her er om TPIs metoder:
http://www.transparency.org/cpi2012/in_detail
Se nederst for andre måletyper. Og kom gerne med forslag til forbedringer!
Set med giraffens øjne, nok lidt for overfladiske og dårligt syn.
Hvad sker der ,når fallerede politikere falder?. De fleste bliver nok sendt til EU, eller får en bestyrelsespost i et statsselvskab, nogle enkelte, hvis de har gjort sig selv fortjænt dertil ansat i et privat selvskab, Noget for noget (i hemmelighed) er åbenlyst de gamle partier´s målsætning, uanset vælgernes tilslutning.
Dette galskabs spinneri bør sluttes, og lad os få kortene blandet på ny.
Jeg tror ikke på, at Danskeren gider vente 2 år for igen at stemme, så lad os få et nyvalg i foråret, sammen med EU afstemningen,
"Der er ingen interessekonflikt for vi definerer interessen"
http://www.youtube.com/watch?v=SiXGcEpI-sI
Citatet er fra et 2010 TED-foredrag, hvor den amerikanske antropolog Janine R. Wedel beretter om hvad hun ser som de moderne politiske, økonomiske elitære netværk og deres mæglere af magten, der modsat de tidligere mere lukkede netværk nu aktivt bruger de åbne medieplatforme og globale netværks til at fremme umiddelbart smalle økonomiske interesser under de bredere politiske interessers paraply.
Men forskellen er de nu tit er viklet ind i en højst ugennemsigtig privat-offentlig symbiose, hvor den traditionelle magtlæres (C. Wright Mills) skelnen mellem tre traditionelle magtsøjler i form af erhverv-politik-militær ikke længere giver mening. Magten skal nu ifølge Wedel findes i store globale projekter hvor virksomheder-stater-medier-tænketanke overlapper hinanden i et væk, og ofte bindes sammen af centrale "power brokers", de magtfulde mæglere mellem det offentlige og private, der let glider fra en ene rolle og over i en anden rolle, uden at nogen rigtig bemærker det.
Konsekvenser af denne udvikling er ifølge Wedel at politisk ansvar, regulering og økonomisk styring, og især demokratisk kontrol ofte fortaber sig i tågerne, og ender som en by i Rusland, en sammenligning der falder Wedel naturlig, idet hun tidligere studerede korruption i kommunistiske og postkommunistiske lande, og nu ser mange af de samme tendenser i USA i disse store offentlig-private samarbejder der skyder op overalt, hvor der er offentlige midler til rådighed. I USA er det ikke overraskende en udvikling der især finder sted indenfor militær- og forsvarsindustrien.
I Danmarks tilfælde er det så ikke en by i Rusland men nærmere et projekt i Sydkorea med store globale ambitioner, et 3GI grønt, imagepolerende projekt hvor en masse penge tilsyneladende har skiftet hænder både over og under bordet, en masse penge er bare forsvundet, og de politiske ambitioner ligger i miljømæssige ruiner: http://www.diis.dk/hjem/diis+comments/diis+comments/diis+comments+-+dans...
Information kaldte i en artikel fra sidste uge forløbet for den totale "kasketforvirring" http://www.information.dk/480325 Ved samme lejlighed kaldte professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh hele projektstyrings processen for "fantastisk problematisk" og "utroligt uhensigtsmæssigt". Eks-udenrigsministeren havde året forinden snakket om behovet for et hurtigere, smidigere dyr i miljøjunglen, og kaldt "GGGI for et mellemstatsligt svar på McKinsey", (hele verdens yndlingskonsulentfirma, der sælger sin ekspertise til den danske stat for et par håndøre her og der).
Udviklingsøkonomi Christian Bjørnskov snakkede i artiklen om lugten af markant interesseblanding, og at det hele egentlig var et velkendt fænomen, et klasseeksempel med sit helt eget teoretiske begreb "organisational capture", hvor en regulerende myndighed eller institution reelt bliver styret af den industri, den skulle regulere. Det en spade ville kalde for en sag med politisk korruption.
I Kina snakker man i dag om at bureaukratisk kapitalisme har erstattet bureaukratisk kommunisme som korruptionens nye hjem. I USA snakker man om et corporate-take-over af den amerikanske stat. Jeg tror langtfra at det er så slemt i lille Danmark, men jeg ved heller ikke rigtig hvad jeg skal kalde tingenes tilstand i det lille Kongerige mere, selvom korruptionens opfattelsen er så lav, nærmest ikke eksisterende, ja lidt ligesom de reelle politiske konsekvenser af dette sydkoreanske rod. Men flypriserne er stadig lidt for høje, og alle de involverede er generelt bare rigtig kede af det, forundret og chokeret, men indrømmer at det i sidste ende jo rigtigt er deres ansvar.
Men det skal da ikke forhindre hele Danmarks ridder Løkke i at beholde sin velfortjente hyre, nu hvor han jo teknisk set også er mellem to jobs. Samtidig tjekker udenrigsministeriet nu internt om de kan få automatisk optankning og udvidede korruptionsdækning til kommende ministre, mens den nye udviklingspind lader en stakkels embedspraktikant holde styr på sagerne i Sydkorea fra nu af, og eksudvikleren er taget hjem for at bygge et legehus færdig, mens han opdaterer CV og sin LinkedIn profil.
Alle vi andre? Tjaaa, vi vil i det mindste altid have et smukt presseminde fra en forårsdag for ikke så længde siden, da håbet stadig var frisk og lysegrønt. http://www.dtu.dk/Nyheder/2011/05/Koreansk-institut-for-groen-vaekst-er-...
Jeg husker selv dagen som var det i går da GGGI kom til Danmark og åbnede deres første regionale kontor på RISØ DTU, en solrig forårsdag den 11. maj 2011. Til stede var ingen ringere end den sydkoreanske præsident, H.K.H. Kronprinsen, den oprindelige Søren Udviklingspind, Klima Lykken, rektoren, direktøren og bestyrelsesformanden. Alle virkede så friske og glade, interesserede og klar til at smide deres kapital i endnu et projekt, der skulle bringe os alle sikkert ind i fremtiden, og frem til en ren "state of green" http://www.stateofgreen.com/en
Hvad mon der gik galt undervejs?
Verden - og ikke mindst de fleste medier (med lederen her som en befriende undtagelse) - er styret efter Guinness Rekordbogs principper. Størst, mindst, først og sidst udbasuneres på en holdningsløs, uigennemsigtig og ukvalificeret baggrund igen og igen som endegyldige sandheder, fordi den slags kan stå i en overskrift og derfor med lethed gentages på sociale medier, på værtshuse og uden blusel endda i Folketinget, indtil de ender med at blive "sandheder", selv om de ikke er det.
De færreste kender tilsyneladende længere begrebet kildekritik.
Den måde som man måler korruption er på forretningsmænds holdninger.
Hvis du tager til Danmark for at sælge en vare, så vil du ikke komme ret langt ved at forsøge at sælge varen ved hjælp af korruption. Hvor det er nødvendigt i mange udviklingslande, fordi køberen ikke kan leve af sin officielle løn.
Kan kun være enig i foregående kommentarer om, at visse myter er selvgenererende og -forstærkende...
A propos de seneste politiske tumulter omkring GGGI sagen, så scorer DK relativt lavt på en ny international gennemsigtigheds skala, når det kommer til u-bistand...
http://www.euractiv.com/development-policy/transparent-aid-donors-news-5...!
Kvint: altså at bestikke folk med penge er jo småting sammenlignet med Danmark der bryder menneskerettighederne på raffineret og systematisk vis. Det værste er at der er så mange passive danskere, der ikke tør at gøre noget.
Fra artiklen:
"Knut Godfredsen, i P1 Morgen forklarede, var, at korruptionsmålingen hverken kan måle magtmisbrug, hemmelige aftaler, bestikkelse i den offentlige sektor, eller hvor frit et land er for korruption. For den er nemlig ikke en måling af korruption, men en måling af opfattelser (hos erhvervsfolk og eksperter) af korruption. Deraf navnet: Corruption Perception Index"
Det er oprigtig vigtigt, at holde sig for øje, hvilke erhvervsfolk og eksperter man spørger, for ikke alle erhvervsfolk og eksperter er nødvendigvis uvildige.
De fleste mindes sikkert finanseksperter i bankerne, der lokkede med lån til, at købe værdiløse aktier, eller privatlån til forbrug på baggrund af fiktive ejendomsvurderinger og eksperterne høstede fede resultatløninger og bonusordninger på den ekspertise.
For ikke at tale om erhvervsfolk, der af finanseksperter, har fået glimmerende rådgivning om placering af dansk skattepligtige indkomster i skattely, så noget for noget, alt efter hvem man spørger, man kan konstatere, når alt kommer til alt, plat og svindel trives også fint i Danmark.
Konklusionen er vel draget før det kom frem at en minister havde oprettet en pulje målrettet en mediedarlings hjertesag?Og at samme darling fik halvdelen af puljen uden at have ansøgt! (Nævner ingen navne her da det handler om principper og ikke om personer)
Danske Spil er hele Danmarks spilselskab.
Nå ikke!