Sjældent enigt Folketing har klart mål om at stoppe nødløgne

En nyt udvalg skal sikre, at begrebet nødløgn bliver afskaffet. Ifølge justitsminister Mette Frederiksen (S) kan et nyt organ i Folketinget også komme på tale.

Justitsminister Mette Frederiksen (S) er glad for, at der er bred opbakning i Folketinget til at nedsætte et udvalg, der blandt andet skal afskaffe begrebet nødløgn. (Foto: © Keld Navntoft, Scanpix)

Samtlige partier i Folketinget har nu har erklæret sig enige i at nedsætte et udvalg, der til foråret skal komme med et bud på, hvordan begrebet nødløgn fjernes fra dansk retspraksis.

Det glæder i den grad justitsminister Mette Frederiksen (S):

- Det er det samarbejdende folkestyre, når det er allerbedst, siger hun efter et møde i Folketingets Retsudvalg onsdag.

Kostede minister og departementschef jobbet

Omdrejningspunktet for udvalget er altså den såkaldte "nødløgnssag" - også kendt som Christianiasagen. Den handler om Retsudvalgets besøg på Christiania, der blev aflyst på et omstridt grundlag.

Daværende justitsminister Morten Bødskov (S) endte med at gå af, mens to topembedsmænd slap for en tjenstlig sag, fordi det blev set som "okay", at de havde medvirket til en nødløgn.

Sagen om nødløgnen kostede Morten Bødskov jobbet som justitsminister. (Foto: © Bax Lindhardt, Scanpix)

Selve nødløgnen bestod i, at man måtte aflyse Christiania-turen, fordi Københavns Politis politidirektør, dengang Johan Reimann, ikke kunne deltage. Men det er senere kommet frem, at det handlede om sikkerhedssituationen i forbindelse med turen.

Nyt udvalg i Folketinget?

Ifølge Mette Frederiksen får det nye udvalg to opgaver:

- For det første skal det sikres, at begrebet nødløgn ikke findes i dansk retsprakis, og at ingen benytter sig af den metode igen.

- Det andet er, at det skal afdækkes, om der for eksempel er behov for et nyt udvalg i Folketinget. Det kan være, at en regering har behov for at videregive sikkerhedsspørgsmål og ikke vurderer, at kontroludvalget (som holder øje med eksempelvis PET, red.) er det rigtige sted at give dem. Så hvad kan vi så finde på, siger justitsministeren.

Det er blevet besluttet, at udvalget, der består af fem personer, som foruden tidligere højesteretspræsident Børge Dahl bliver to sagkyndige eksperter på professorniveau og to folketingsmedlemmer fra hver sin fløj af Folketinget.

V: Vi burde også kigge bagud

I Venstre er man tilfreds med, at det nye udvalg nedsættes, men lægger heller ikke skjul på ærgrelsen over, at omstændighederne om selve tilblivelsen af nødløgnen ikke bliver en del af dets arbejde.

- Hvis vi skal have genskabt den tilid, der led et knæk under Christianiasagen, skal vi finde ud af, om der var en reel sikkerhedstrussel mod Retsudvalget. Det vil vi gå videre med, siger retsordfører Karsten Lauritzen (V).

Han understreger, at Venstre tidligere har peget på, at man eksempelvis kunne bede ombudsmanden kigge på sagen.

- For vi skal til bunds i det her. Hvis ikke før et folketingsvalg, så i hvert fald efter, siger Karsten Lauritzen.

Enhedslisten retsordfører, Pernille Skipper, er begejstret for, at begrebet nødløgn bliver afskaffet, fordi "det er demokratisk uholdbart".

Hun vil dog ligesom Venstre også gerne have frem i lyset, hvad årsagen til nødløgnen reelt var, men tvivler på, at det nogensinde bliver muligt på grund af fortrolighed.