Nyhed
Læsetid: 4 min.

Stadig flere sættes på gaden i København

Trods politiske løfter om det modsatte bliver stadig flere mennesker sat på gaden i hovedstaden. Hver anden ryger ud på grund af sanktioner i deres kontanthjælp. Social-borgmester opfordrer beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) til at ændre reglerne
Københavns Kommunes undersøgelse viser, at halvdelen af de, der bliver sat på gaden, har fået frataget deres kontanthjælp i en kortere eller længere periode, fordi de ikke er mødt op til enten samtale eller aktivering

Københavns Kommunes undersøgelse viser, at halvdelen af de, der bliver sat på gaden, har fået frataget deres kontanthjælp i en kortere eller længere periode, fordi de ikke er mødt op til enten samtale eller aktivering

Sofie Amalie Klougart

Indland
12. oktober 2011

»Det er udtryk for en kynisk socialpolitik, når regeringen blot lader stå til, mens familier bliver smidt på gaden.«

Sådan har det gentagne gange lydt fra socialdemokraternes Mette Frederiksen. Nu er hun selv blevet minister — og trods politiske bestræbelser på det modsatte, stiger antallet af mennesker, der sættes ud af deres lejlighed.

Nye tal fra Københavns Kommune viser, at første halvår 2011 blev 439 mennesker smidt ud af deres lejlighed. Og hvis den udvikling fortsætter året ud, vil 10 procent flere københavnere været sat ud af deres bolig sammenlignet med sidste år. I forvejen er antallet siden 2007 næsten fordoblet.

Det får nu socialborgmester Mikkel Warming (EL) til at advare:

»Det går den helt gale vej. Hele basis for at komme på ret køl er, at man har en fast base i form af en bolig. Det er en katastrofe for de mennesker, som bliver ramt,« siger han.

Og det er langt fra alene de forkætrede fattigdomsydelser, som regeringen har lovet af afskaffe, der er skyld i miseren. Undersøgelsen fra kommunen viser, at halvdelen af de, der bliver sat på gaden, har fået frataget deres kontanthjælp i en kortere eller længere periode, fordi de ikke er mødt op til enten samtale eller aktivering.

De unge fattige

Og netop de såkaldte beskæftigelsessanktioner skal ændres, hvis den kedelige udvikling skal vendes, mener socialborgmesteren.

»Nu har vi i Mette Frederiksen fået en ny beskæftigelsesminister, som burde kunne se, at man bør gøre noget i forhold til de sanktioner. Man er nødt til at gøre op med de rigide regler og skrue ned for antallet af sanktioner,« siger han.

Men er det ikke fair at stille krav om, at folk står til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis de skal have kontanthjælp?

»Hvis det betyder at, folk bliver sat ud af deres bolig, hvordan hjælper det dem tilbage til arbejdsmarkedet?« lyder det fra Mikkel Warming.

For at komme bag de enkelte sager har kommunen lavet en stikprøve blandt 235 af de 797 københavnere, der blev sat på gaden i 2010. Pr. 1. august i år er 26,8 pct. registreret på egen ny adresse, mens 29,4 pct. af dem optræder under kategorien ukendt adresse. Det dækker over, at de sover hos venner eller bekendte uden at opgive det, at de bor hos nogen, som ikke ønsker, at de registres på adressen, eller at de lever på gaden.

»Mange tror, at Danmark er et land, hvor folk ikke ender på gaden og må tigge. Men sådan er det ikke længere,« siger Mikkel Warming.

Stikprøven viser også, at den største enkeltgruppe nemlig 17 procent af de, der blev sat på gaden, er unge mellem 21 og 25 år. Netop den gruppe får en særlig lav kontanthjælp — den såkaldte 'ungeydelse', som skal motivere dem til at tage en uddannelse eller et job.

Men sidste år var ca. 3.500 unge i København på den lave kontanthjælp på 4.969 — knap 3000 kr. lavere end en almindelig kontanthjælp.

»Og det er en fattigdomsydelse, som den ny regering ikke har lovet at afskaffe. Men det bør ske, for mange af disse unge bliver sat på gaden for et godt ord, fordi de ikke har pengene. Og for kommunen er det svært at finde et nyt sted at bo, som kan betales af den lave ydelse,« siger borgmesteren.

Socialrådgivere uden tid

Også formand for Dansk Socialrådgiverforening Bettina Post retter kritik af de hårde sanktioner.

»En af for klaringerne på de mange udsættelser er, at vi har et ret heftigt sanktionssystem i beskæftigelsesindsatsen. Og det er mennesker med svære sociale problemer, det rammer. De ved måske ikke engang, at de har gjort noget forkert og opdager det først, når kontanthjælpen stopper,« siger hun og efterlyser i stedet tid til at behandle sagerne ordentligt.

»Der er socialrådgivere i Københavns Kommune, som sidder med mere end 200 sager om ledige med problemer — eller matchgruppe 3, som vi kalder dem. Med så mange sager kan man kun nå at sige 'Goddag, det var godt, du kom og farvel igen' så der kan sættes et flueben og man kan fortsætte i bunken. Det er simpelthen en pseudo-beskæftigelsesindsats,« siger Bettina Post.

Tidligere har en undersøgelse fra Ankestyrelsen vist, at mange kommuner uretmæssigt gør brug af sanktionerne, fordi de undlader at informere borgerne om de hårde regler, som gælder, hvis de ikke passer møder og aktivering.

Det er også et problem, at der på ydelseskontorerne ikke er ansat socialrådgivere nok, mener Bettina Post.

»De medarbejdere som sidder i ydelsescentrene, der træffer den endelige afgørelse om at standse kontanthjælpen er sjældent socialfagligt uddannede. Det er kontoruddannede, som er gode til beregninger og paragraffer, men som måske ikke nødvendigvis kan vurdere, hvilke sager, der vil ende med en boligudsætttelse og hvilke konsekvenser det vil have,« siger hun.

Socialforskningsinstituttet SFI har tidligere undersøgt problemets omfang og dokumenterede, at det især er personer med meget lave indkomster, som sættes på gaden. De påbegynder nu en grundigere undersøgelse, som skal kaste lys over årsagerne til de drastiske stigninger i antallet.

»Udsættelserne rammer typisk folk, som har meget lave indkomster. Så hvis man enten sørger for, at de har højere indkomster eller sørger for, at der er billigere boliger, så vil vi formodentlig se færre udsættelser,« siger forsker Gunvor Christensen.

Hun understreger at især fattigdomsydelsernes konsekvenser vil blive afdækket, selvom en ny regering har varslet en afskaffelse af dele af de lave ydelser.

»Vi er ved at lave en undersøgelse, hvor vi finder ud af, hvilken betydning fattigdomsydelserne har, ligesom vi også ser på hvilke konsekvenser krisen og den stigende arbejdsløshed har haft,« lyder det fra Gunvor Christensen.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen ønskede i går ikke at kommentere sagen.

Følg disse emner på mail
Niels-Holger Nielsen

Sat ud

Så meget er der sket siden 1892. Eller så lidt: den slags er ikke et værdigt emne for kunst anno 2011! Hvad synes kunstnerne selv om deres afhængighed af kapitalen?

Søren Kristensen

Hvis Margrethe Vestager opgav posten som økonomiminister (vi har jo allerede en finansminister) og koncentrerede sig om det indenrigs, kunne det måske blive råd til en unge-minister, som kunne se lidt på fx.hvor dyrt det er at leje et værelse i .dk og om ikke der kunne bygges nogle billige ungeboliger, osv. I min ungdom flyttede vi bare ind i en baggård, med lokum på trappen. Det var ikke luksus, men det var nok.

Fremragende bevis for at økonomisk motivation ikke virker som enkeltstående motivationsfaktor. Hvis den virkede ville alle disse socialt udstødte og økonomisk fornedrede mennesker hurtigt blive de rigeste i samfundet. De må jo være super motiverede. Men det sker bare ikke.
Spørgsmålet er så, hvornår fatter politikerne, at deres højt elskede forenklingslogik om økonomisk motivation er et fatamorgana. Disse mennesker har brug for flerspektret hjælp. Det er aldeles uværdigt for vores samfund at det prygler de svageste i stedet for at hjælpe dem. Afstumpningen har gennemsyret systemet under VKO og resultatet af deres tåbelige ulighed skaber dynamik mantra (hvilket også er det fatamorgana) er ikke andet end udtryk for nærighed og et sadistisk ønske om at undertrykke de undertrykte endnu mere. Det er forargeligt og det kan kun gå for langsomt med at få ændret systemet. KOM I GANG.

Hvis der i halvfjerdserne var skrevet en dystopi om verden efter år 2000 , som indebærer hvad der står skrevet om udstødte og fattige menneskers bevidste fornedrelse fra de blå politikeres side, beskrevet i det ovenstående, så ville man have betragtet det som en ond vision, et mareridt og usandsynligt. .

Socialpolitiken ville da ikke blive værre, nej, man ville blive rigere og rigere i en ny fager verden med smart teknologi, robotter og masser af fritid.......

Det ville være blive betragtet som misantropi af værste skuffe dengang i halvfjerdserne og firserne.

Jeg håber aldrig at den danske befolkning genvælger disse banditter. De har vist deres sande ansigt, der er ikke tale om socialdemokratisk politik som den lille giftigblå LA-rve spyder ud af livsfjendske pesticider....der er tale om liberalistisk ondskab og satanisme

Jens Overgaard Bjerre

Jeg ved ikke hvordan andre har, men mig gør det ondt at høre at svage mennesker bliver sat på gaden. dem der har lavet disse regler om kontrol og fremmøde kommer fra en anden planet. Og er fuldstændig ligeglade med andre, for dem, laverestående mennesker. Prøv at se Cepos' stiftere i Wikipedia. Det er den slags mennesker. De har selv raget til sig og får masser af offentlig bistand gennem deres job og pensionsordninger. Folketingsmedlemmer behøver ikke engang at møde i salen under afstemningerne. Her er der ingen regler. Men når det gælder de fattige, så skal de ydmyges og straffes. Det er ledt. Hvad mener Mette Frederiksen?

Inger Sundsvald

Jeg vil gerne have et svar fra Mikkel Warming om, hvor lang tid regeringen kan få til at rydde op og finde pengene. Og jeg vil også gerne vide hvad journalisterne forventer. Personligt kan jeg godt vente til f.eks. finansloven er på plads.

Folk må have noget at bo i -

uanset politiske standpunkter burde alle kunne enes om, at ingen skal tvinges til at gå boligløs rundt på gaden.

(Det må være hundesvært at komme på "ret køl" igen, hvis man først er helt der ude, hvor man sover på gaden ?)

Mona Blenstrup

En fremtrædende godsejer og formand for gartneri, land og skovbrugets arbejdsgivere har i www.landbrugsnyt.dk udtryk sig særdeles nedladende om det at der ar arbejdsduelige mennesker i anmark, der ikke arbejder.

"Er Danmark i for stort omfang blevet en gavebod?"
Var artiklens navn, og han fortsæter:

"Vi har gennem årene skabt en parralelsamfund af nydelse og alt for mange får for meget og yder for lidt."

"folk skal have økonomiske incitamenter til at trække i arbejdstøjet i stedet for at blive hjemme"

Den dag disse arbejdsgiver spørger sig selv om, hvorfor "ingen" gider slave i deres virksomheder til en løn, der kan konkurrere med deres billige arbejdskraft fra andre lande, så k unne det være, at de fik øjnene op for de forhold, de rent faktisk byder disse underbetalte men for konkurrencen så attraktive medarbejdere fra de østlige lande.

Man kommer slet ikke på fode igen, hvis man smides ud og ens bohave lider skibbrud.
for at kunen arbejde må man have lidt styr på sin tilværelse, og det kommer ikke uden bolig og mad samt lidt andre småting.

Men det er nemt at sparke til andre der ligger ned..

Robert N Gjeertsen

@ Robert Kroll ..
Som en der har prøvet det :
I et land som Danmark kommer man ikke væk fra den
situation ved egen hjælp . Hvis man havde de 3 måneders depositum der kræves for at underskrive en leje-kontrakt.. Ja så gjorde man det Sgu nok !

Robert N Gjeertsen

Til Mona Blenstrup :
Dit eksempel minder I DEN GRAD om hvad man hører fra de sydlige USAnske Stater :
Efter at de har rejst Mexico-muren er udvalget af arbejdskraft faldet betydeligt med det resultat at afgrøderne rådner op på de Syd-USAnske marker .. Bønderne vil nemlig ikke betale den lovpligtige mindste-løn på lidt over 10 dollars
som lovlige USAnere skal have .
Og sjovt nok kan de ikke finde USAnere der gider at have jobbet længere end til frokost-pausen ...

Robert N Gjeertsen

Og må jeg så ikke lige minde om at vi bruger den fyrstelige sum af 2.7 milliarder om året på bistandshjælp ?
Folkepensionen koster os kun 111 milliarder i 2012 !
Så naturligvis er der da ikke råd til en ydelse der sikrer at folk har tag over hovedet ...

Så behøver vi ikke længere at harcelere imod magthaverne på et obskurt online forum. Nu er revolutionen her, så vi kan putte pengene hvor vores mund er (godt danskt udtrykt :)) :)

http://www.information.dk/telegram/281944#comment-436114

Lars Kristensen

Giv dem jord og dermed føde,
skal de vente til de er blandt de døde?

I stedet for at de hele tiden skal stå til regnskab for dit og dat, så giv dem dog et tilbud om et stykke jord på 1 td. land, hvorpå de kan dyrke deres egen føde og bygge sig en bolig. Gerne i et landsbymiljø sammen med andre mennesker.

For over tohundrede år siden, gav man fæstebonden frihed og mulighed for at få eget jord. Er vort samfund i dag vitterligt så usselt, at man end ikke vil give disse mennesker en mulighed for at forsørge sig selv.

Den eneste måde, hvorpå man kan forsørge sig selv, er ved at dyrke sin egen føde, men når folk ikke fra barnsben af, har brugsmulighed til jord, så giver man ikke folk mulighed til at forsørge sig selv.

Ved at folk ikke har mulighed til at forsørge sig selv på et stykke jord, har vort samfund sat mennesket i en slavetilværelse og dermed gjort menneskene ufrie, selv om vi smykker os af, at vi lever i et samfund af frie mennesker.

Liliane Morriello

Af endnu en der har prøvet det, jeg er ikke blevet sat ud, men da terminerne ikke længere kunne betales ville det blive konsekvensen og jeg valgte derfor selv at forlade min bolig ind jeg bliv smidt ud.
Jeg er ikke kontanthjælpsmodtager, men derimod brøkførtidspensionist, og har i mange mange år nu levet af en ydelse, der lå ca. 25% under kontanthjælp for en gift person. Har man været boligejer, står man med et ekstra problem i forhold til lejere, da man grundet krisen ofte har siddet i et usælgeligt hus, som ender på tvangsauktion, og bliver solgt for langt under den pris som huset blev købt for, hvorfor man bagefter står med en livslang gæld, i mit tilfælde omkring 500.000 som jeg aldrig nogensinde vil kunne betale, hvis jeg da skal kunne have tag over hovedet.
Ude i udkantsdanmark hvor jeg var bosat, ser det heller ikke for godt ud. Ikke for at trutte i egen trumpet, blot endnu et eksempel....Mvh

Liliane Morriello

@ Lars Kristensen,

En smuk tanke, der dog i det gennemregulerede og moderne samfund er helt umulig, og det er ikke nok at kunne dyrke kartofler og andre grøntsager, der er alle mulige regninger, inklusive afgifter og gebyrer der skal betales, og de kan i vore dage ikke betales med en sæk gulerødder. Jeg støtter tanken, men den tid er desværre forbi.

Mvh

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis