Fællesskabslovgivningen om varemærker er til hinder for nationale bestemmelser, der foreskriver konsumption af de rettigheder, der er knyttet til et varemærke, for varer, som af indehaveren selv eller med dennes samtykke er markedsført uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) under dette mærke (international konsumption).
Det østrigske selskab Silhouette fremstiller briller af høj kvalitet og sælger dem i hele verden under varemærket "Silhouette", der er registreret i Østrig og i de fleste lande i verden. I Østrig leverer Silhouette brillerne direkte til optikere; og i andre stater sælger selskabet dem enten gennem datterselskaber eller gennem forhandlere. For at opretholde sit image for høj kvalitet har Silhouette besluttet ikke at levere brillestel til selskabet Hartlauer, fordi det mener, at det ville være til skade for dets image vedrørende høj kvalitet og mode, hvis forhandling fandt sted gennem Hartlauer, idet dette anvender "lave priser" som det vigtigste salgsargument.
I 1995 havde Silhouette solgt 21 000 brillestel af udgåede modeller i Bulgarien. Hartlauer opkøbte disse brillestel og iværksatte en reklamekampagne i pressen, hvormed det udbød dem til salg i Østrig.
Silhouette anlagde derefter en sag om foreløbige retsmidler ved Landesgericht Steyr med påstand om, at der blev pålagt Hartlauer et forbud mod at sælge brillestellene under selskabets mærke, for så vidt som disse ikke var blevet markedsført inden for EØS-området.
Landesgericht og Oberlandesgericht Linz efter appel tog ikke påstanden til følge. Silhouette ankede til Oberster Gerichtshof, som udsatte sagen og forelagde den for Domstolen, navnlig vedrørende spørgsmålet, om fællesskabslovgivningen vedrørende varemærker er til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter der indtræder konsumption af de rettigheder, der er knyttet til et varemærke, for varer, som af indehaveren selv eller med dennes samtykke er markedsført uden for EØS under dette mærke (international konsumption). Spørgsmålet er med andre ord, om indehaveren af et varemærke skal kunne begrænse parallelimport fra tredjelande af produkter, der er forsynet med hans varemærke, eller om medlemsstaterne kan bestemme, at indehaveren mister denne ret, når han har markedsført varerne, uanset hvor markedsføringen er foretaget.
Domstolen besvarer dette spørgsmål fra Oberster Gerichtshof bekræftende, idet den fastslår, at fællesskabslovgivningen om varemærker er til hinder for nationale bestemmelser, hvorefter der indtræder konsumption af de rettigheder, der er knyttet til et varemærke, for varer, som af indehaveren selv eller med dennes samtykke er markedsført uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) under dette mærke.
Fællesskabslovgivningen vedrørende varemærker indeholder en fuldstændig harmonisering af reglerne om de rettigheder, der er knyttet til varemærket, herunder reglen om konsumption af disse rettigheder. Det fremgår af selve ordlyden af denne lovgivning, at der kun sker konsumption, såfremt varerne er blevet markedsført inden for EØS. Medlemsstaterne kan herefter ikke i deres nationale ret foreskrive konsumption af de rettigheder, der er knyttet til varemærket, for varer, der er markedsført i tredjelande.
Denne fortolkning er den eneste, som fuldt ud kan beskytte det indre markeds funktion. Der ville nemlig uundgåeligt opstå hindringer for de frie varebevægelser og den frie udveksling af tjenesteydelser i en situation, hvor visse medlemsstater kunne foreskrive international konsumption, hvorimod andre kun foreskriver konsumption inden for Fællesskabet.
Domstolen minder til sidst om, at Fællesskabets kompetente myndigheder ved indgåelsen af internationale aftaler kan udvide konsumptionen af de rettigheder, der er knyttet til et varemærke, således som dette er sket i forbindelse med EØS-aftalen.
Denne pressemeddelelse er udelukkende til pressens brug. Den er ikke et officielt dokument og forpligter ikke Domstolen. Pressemeddelelsen kan fås på alle officielle EU-sprog.
Fra ca. kl. 15 i dag kan dommen i sin helhed findes på Domstolens hjemmeside på Internettet, www.curia.eu.int.